Musik kan røre og bevæge os og hjælpe med at udtrykke og forstå det, der er svært at sætte ord på!

Music-linjen

Brænder du for at spille musik, synge og optræde? Eller drømmer du om at lære det? Så er music-linjen lige noget for dig.

På musiklinjen bliver du en del af et hold, hvor du gennem sammenspil mærker glæden ved at være en del af et stærkt musikalsk fællesskab!

På musiklinjen på Gribskov 10 lærer du at spille i et band, og du vil blive bedre til at synge eller til at spille på dit valgte instrument. Du vil opleve glæden ved at udtrykke dig kunstnerisk og kreativt med andre gennem musikken både i dagligdagen, hvor musikken generelt spiller en vigtig rolle og ved forestillinger, koncerter, arrangementer, åben scene osv. 

Alle niveauer er meget velkomne! Måske er du allerede en guitarhelt, som gerne vil blive endnu bedre, eller måske har du bare en stor drøm om at spille musik sammen med andre og være en del af et stærkt musikfællesskab.. 

Vi bruger den største del af tiden på at skabe et fedt skoleband. I sammenspil øver vi forskellige stilarter, hvor vi spiller store hits fra musikhistorien og stifter bekendtskab med sangskrivning, hvor vi skriver vores egne sange. Der vil også være et forløb omkring indspilning/produktion af sange og der vil også blive tid til at dykke lidt ned i musikhistorien og arbejde med musikteori, rytmik og instrumentering. 

Vi er en skole, hvor musik fylder meget og det skinner igennem i vores daglige ritualer. Vi har både morgensang og fredags-sang, og det musiske samvær fylder en hel del, lige meget om du vælger musiklinjen eller en af vores andre linjefag. 

Generel info om linjen

  • Sjov

  • Fælleskab

  • Selvtillid

  • Livsmod

Book en rundvisning eller bliv elev på:
E-mail: Gribskov10@gribskov.dk
Tlf.: +45 72 49 64 39